’Jeg er optaget af detaljen i sprog, billeder og relationer. Det nære, det platte og det subtile. Jeg skriver tekster til scenen. Og skriver om det, der er. På den måde, det er – her og nu – og stjæler fra musik, litteratur og film.’
Jeg har en baggrund som cand. mag. i teatervidenskab og har undervist i sprog og skrevet for dagspressen bl.a. Nyhedsavisen og Politiken. Debuterede i 2012 på teater FÅR302 med stykket ’Man skulle tro jeg var en anden’. Stiftede samme år Teaterforeningen Legio, der producerer forestillinger i feltet mellem fiktion og virkelighed.